Spar Nord aktionærmøder i Hadsund og Hobro

Skrevet af , feb 14, 2013 i Diverse, Slider | 0 kommentarer

Spar Nord aktionærmøder i Hadsund og Hobro

Jeg har valgt at stoppe efter 24 år i Spar Nord som medlem af Bankrådet. Nye udfordringer står for døren og jeg er rigtig glad for min beslutning om at stoppe i Spar Nord, men et svært valg, det har været utroligt læreridt og de erfaringer kan ikke “købes” for penge,- men nu er det nu. At stille op til et bankråd i Spar Nord kan jeg kun anbefale for alle dem der bare tænker på at have lyst til at arbejde med lokale værdier og mennesker. Bankrådarbejdet omhandler ikke sagsbehandling af kundeforhold men bankrådet skal sammen med bank-ledelsen i det pågældende område være sparingspartner for hinanden,- og så ligger der jo en stor glæde i at få brugt de mange penge der hver år er til rådighed fra Spar Nord fonden ,og delt dem rigtigt ud til de mange gode ansøgninger der ligger med mange gode nye tiltag i vores lokalområde – som naturligvis er Mariagerfjord Spar Nord – tak for godt samarbejde – vi ses i Spar Nord

Aktionærmødet i Hadsund Hallen  d. tirsdag d. 5 marts og onsdag d. 6 marts i Hobro

PRESSEMEDDELSE:

ULVEN ER TILBAGE – ja altså Peter Belli

Ulven er tilbage – sulten som aldrig før og sikker på succes. Rockfans vil med det samme vide, at Ulven er Peter Belli, og det tætteste vi herhjemme kommer på en levende rock-legende. Spar Nords aktionærer i bankområde Mariagerfjord kan opleve Peter Belli optræde på de kommende aktionærmøder i Hadsund og Hobro. I Hadsund Hallerne optræder han tirsdag d. 5. marts og i Hobro Idrætscenter onsdag d. 6. marts.
2013 er et helt specielt år for Peter Belli. 2013 er nemlig det år, hvor Dansk Rock-musik’s Grand Old Man kan fejre sin 70 års fødselsdag, og som den entertainer han er, har han valgt at fejre begivenheden sammen med sit trofaste publikum. Peter Belli drager på danmarksturné i hele 2013 og kan opleves i mange sammenhænge bl.a. som duo. Med sig vil Peter have en guitarist og en håndfuld af de gamle hits som eksempelvis “København (fra en DC9)”, “Hvad gør man”, ” For enden af regnbuen” og “Istedgade”. Peter kunne i efteråret 2012 opleves i TV som en del af TV2’s succesfulde musikprogram “Toppen af Poppen” og har derudover rejst landet rundt med en stor teaterproduktion.

Den mere saglige del af aktionærmøderne vil bestå af aflæggelse af lokalberetning, hvor afdelingsdirektør Jørgen Myrup orienterer aktionærerne i Hadsund, mens direktør Frank Kristensen klarer opgaven i Hobro. På begge møder vil bankdirektør John Lundsgaard være til stede og orientere om Spar Nord på landsplan.

En fast del af aktionærmødet er valget til det lokale bankråd. I år er seks kandidater opstillet. De fire er genopstillede kandidater nemlig Torben Borup, Rostrup, Flemming K. Christensen, Hadsund, Hans Christian Maarup, Hobro og Ivan Østergaard, Hobro. Der er to nyopstillede kandidater, som er Jens Baumann, Als og Steen Westergaard, Hadsund. Der skal vælges fem bankrådsmedlemmer, da næstformand for bankrådet Jess Vibech Laursen, Skelund har ønsket at udtræde af rådet. Bankrådet er en slags lokal bestyrelse i banken og er med til at afstikke kursen for den lokale bank. Rådet fungerer på den måde, at de enkelte medlemmer løbende kommer med forslag til, hvordan vores lokale bank kan udvikles og blive endnu bedre.

Ud over de bankfaglige indtryk og professionel underholdning kan aktionærerne også se frem til god mad og drikke, og den hyggelige stemning vil hele aftenen blive suppleret af pianist Kim B.

Spar Nord ……………………

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.