De 5 store Nordjyske Havne; ”Porten til Norden”
Det er jo helt fantastisk hvad vores 5 nordjyske havne; Hanstholm, Hirtshals, Aalborg, Skagen og Frederikshavn kan rumme i fællesskab og i samlet energi.
Disse 5 store havne vil fremad, og med glæde er det noget som alle Nordjyder følger med i. Alle 5 havne ligger godt placeret på det Nordjyske ”verdenskort” og sammen danner de ”Porten til Norden”
De genererer utrolig mange arbejdsplader med en stor følgeindustri i form af forarbejdning, skrot, vindmøller, bølgeenergi, fiskeri, offshore, fiskeriforædlingsvirksomheder , grus, turisme og fritid, luksuslinere, transport, og der kan nævnes mange andre ting.
Og så er der skabt et godt fundament til et bredt samarbejde som kan gavne det nordjyske folk, ikke kun via førnævnte nye arbejdspladser, men prøv at tænke den tanke, at de 5 havne kunne give hinanden hånden på et samarbejde, hvor man f.eks. kunne områdeplacere energien og arbejdspladserne.
Nordjylland havne giver mulighed for øget vækst til og fra Norge, og det Arktiske område ligger kun og venter på ”grønt” lys fra politikerne.
Mulighederne er store med et godt og tæt samarbejde i fremtiden.
Vi må håbe at regeringen kan se de muligheder i at satse på en udvikling i de Nordjyske havne, vi kan ikke alene spare os ud af krisen, vi skal skabe vækst, produktion og beskæftigelse.