BaZar Skelund og livet på landet

Skrevet af , feb 5, 2020 i Bazar, Diverse | 0 kommentarer

 BaZar Skelund åbner dørene op i hallen til gang nr. 100 siden starten i nov. 2011…

 

BAZAR NR. 100

Bazar Skelund som har mange handlene

Den 3. lørdag i November 2011 så Bazar Skelund dagens lys, og den blev søsat af Jan Vestergaard og Jess Laursen fra Skelund, og i forlængelse af en periode som 2. aktør for kommune for ledige unge her fra den østlige del af kommunen.

Oprindelig tanke var etablering af fritidsfaciliteter i en Action Park for de unge, og med Ridehallen på Solgården som omdrejningspunkt, men projektet blev for stort og i stedet opstod ideen om et fødevare- og kræmmermarked her i landsbyen Skelund, og at vi tænkte stort understreges af, at markedet fik navnet Bazar Skelund.  

Resten er, som man siger, historie og vi ser tilbage på 99 lørdage med en masse gode oplevelser, både for så vidt angår de mange stadeholdere, der har vekslet rigtig meget, og i antal gennem årene ligger på den gode side af 100 forskellige stadeholdere, hvor flere af dem kommer langvejs fra. Den senest ankomne har adresse så langt væk som Flensburg, men Randers, Lemvig og Kaas står også på visitkortet hos nogle af de øvrige.

Og de gode oplevelser deler vi også med de mange borgere, ikke kun fra lokalområdet, men også opland hvor mange har den 3. lørdag i kalenderen som fast tur til Skelund for at handle hos Bazar Skelund. Turister ikke her at forglemme, der også har fundet vej til Skelund på deres ferieophold i sommerlandet, godt hjulpet af Visitmariagerfjords opbakning i magasiner o.a.

Bazar nr. 100 skal naturligvis markeres, og vi har sendt opfordringen ud til stadeholderne om, at have en masse spændende 100 kr. tilbud klar til 15. februar som er Bazar dag her i februar, og der skal nok være gode tilbud både fra fødevarer og kræmmere.

Vi opfatter Bazar Skelund som en del af de kulturelle tilbud i Mariagerfjord kommune og, ikke mindst, et vigtig aktiv for landsbylivet, og da vi åbnede den første Bazar var det kulturforvaltningens souschef Jens Lykke, der er kendt for sit arbejde med både kultur og landdistrikter, der holdt åbningstalen.

Vi fandt det derfor naturligt atter at kigge mod Kulturforvaltningen hvor det denne gang er Kultur– og fritidschef Joan Kamstrup der kl. 11 på dagen holder en festtalen for markeringen af de 100 gange vi har åbnet Ridehallen på Solgården for Bazaren.

Ud over de mange gode tilbud er vi i spendere hjørnet denne dag, og der vil bl.a. være en udtrækning af mega stor gavekurv og fra kl. 13 og resten af dagen vil dervære gratis vand og øl i baren.

Bazar Skelund ser frem til de næste 100 Bazar dage, og kan allerede nu løfte sløret for, at Bazar arealet vil blive udvidet i foråret så vi kan byde på flere stadeholdere til den månedlige Bazardag i fremtiden.

Vi håber rigtig mange vil lægge vejen forbi på lørdag til fejringen af Bazar nr. 100 slutter Jan Vestergaard og Jess Laursen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.