Familien

Hvem er jeg.

Jeg hedder Jess V Laursen og er født 16 jan 1956 en kold januar aften – mit CV fra 2018 kan du se nedenfor ….

Tillært Frugtavler og udlært elektriker og derefter en tur omkring søværnet med en HF i enkeltfag.

Efterfølgende ansat i Jydsk telefon og i TDC som tekniker og salgskonsulent. Og med en salgsuddannelse – og en tur omkring CBS på forsikringskursus da jeg var formand for Pensam Pension fra 2014-2018

Sidst på året 1986 overtog vi min storebrors ejendom som var tilplantet med kirsebær og solbær, og var herefter bæravlere

– Vi høstede bær for andre bæravlere i det meste af Nordjylland og helt ned til Århus igennem 17 år med egne solbær og kirsebærhøster og i mellemtiden fik vi opstartet Dansk Råsaft, som var en måde at få kiloprisen på bærende længere op i pris på.  Dansk Råsaft lavede dansk sund saft uden tilsætningsdstoffer Derefter blev det til nogle år med købmandsdrift i Spar Skelund.

I mit arbejdsliv har jeg har været meget privilegeret at have fået lov til at arbejde med mange forskellige ting – hvoraf 10 år med anbragte unge mennesker, lokalpolitik, købmandsforretning, og mere en 16 år med kommunal- og regionalpolitik

Sidste skud på stammen er Virksomhedscenter Øst, som jeg ejer sammen med min kompagnon Jan Vestergaard, og én af de spændende “aktiviteter” i dette selskab er BaZar Skelund –   Www.bazarskelund.dk – som startede i 2012 , der er et månedligt fødevare- og handelsmarked i Skelund som besøges af flere hundrede mennesker og mange “kræmmere” – stedet er på Teglbakkevej 16 – Stald Solgården som er områdets “selvpasser-stald” – se mere om stalden på Facebook

Sideløbende med mine aktiviteter driver jeg “lidt” landbrug, men det er “handlen og mennesker” der ligger mig nærmest.

Familien

Gift med dejlige Hanne som jeg har kendt siden vi gik i ”børnehaveklasse”.

Hanne er folkeskolelærer og ansat på bostedet Landbo som lærer

Vi har 3 voksne børn- 3 dejlige svigerdøtre og 6 skønne børnebørn

  • Mikkel, som er gift med Tina,- de har datteren Eya som er født i i maj 20110 og Thor som er født i nov 2014 og familien bor i Hadsund
  • I 2012 startede Mikkel og Tina som selvstændig med fitness center i Hadsund, som han har kaldt My Heart. Se mere på www.myheart.dk  
  • Mads er folkeskolelærer fra 2012 og er lærer på Vejgård Østreskole. Mads bor i Nibe sammen med Henriette som også er lærer på klostermarksskolen,- De har Sofie som er født i nov. 2016 Mads spiller med i bandet Ekstra store Grønlands rejer www.esgr.dk som bla. vandt den Nordjyske battle-band konkurrence i 2011
  • Morten er udlært elektriker, og bor sammen med Louise i Assens – Louise har de dejlige børn Victoria og Alexander og sammen har de Emilie fra maj 2o16 – Morten har arbejder som forsikringsmand og som elektriker i Bergen, Tronheim og Stavanger på lufthavnene – og har i 2017 etableret MyHeartbyg.dk –

Hvor bor vi

Vestervanggård – Teglbakkevej 36, Skelund, 9560 Hadsund.

Gården hedder Vestervanggård og er en gammel frugtplantage.
Stedet er meget naturskønt med mindre skove og søer, og med Korup Å som afgrænsning af vore marker. Der arbejdes pt. på Korup Å med at lave et nyt naturområde som muligvis ender som et vådområde.

Mine interesser:

Tidligere var jeg aktiv med a-certicat til motorflyver, dykkercertifikat og sejlads. Det er storfamilien der står højest på “listen” ,- dernæst kommer hygge og familien, Rejser og politik i Danmark og EU og mm.

 

Nyt CV – Jess V. Laursen 2018

Jes-V-Laursen.ashx.jpg

Parti: Venstre, Danmarks Liberale Parti

Konsulent/Købmand

Teglbakkevej 36, Skelund – Vestervanggård

9560 Hadsund

Mobil tlf.: 40325377

E-mail: jevil@rn.dk

Medlem af

Mærkesager

  • Det sammenhængende Nordjylland, herunder et endnu bedre samarbejde mellem Region Nordjylland og de nordjyske kommuner
  • Nordjysk erhverv og samarbejdet med EU med hjemtagning af midler til nye forretningsmetoder og udviklinger som kan skaffe mere vækst og arbejdspladser til Nordjylland
  • Optimere den nordjyske turisme
  • Bedre sammenhæng mellem indlæggelse og hjemtagninger af patienter fra vores sundhedssystem – her tænkes både på det fysiske og det psykiske
  • En god praksissektor – herunder flere sundhedshuse i Nordjylland som giver “grobund” for sundhedshuse/”minisygehuse” i hver kommune
  • En kvalificeret ungeuddannelse hvor der bliver samarbejdet om campus tanken
  • En god start på sammenlægningen af den kollektive trafik og drift af bus og tog i Nordjylland
  • At bevare Hobro Sygehus som en fællesnævner for samarbejdet mellem Mariagerfjord Kommune og Region Nordjylland

Profil

Jess V. Laursen:

Mange års politisk erfaring, herunder som byrådsmedlem i to kommuner og 2 perioder i det nordjyske Regionsråd, hvor jeg i denne periode har jeg været gruppeformand for Venstres gruppe.

Læs mere på www.jessvlaursen.dk – facebook mm.

Familien og livet:

Gift med en dejlig kvinde, Hanne, og vi har 3 voksne børn sammen – Mikkel ( MyHeart), Mads (folkeskolelærer) og Morten (MyHeart Byg) – 3 dejlige svigerbørn – Tina, Louise og Henriette – samt 6 børnebørn. Vi lever godt på landet i den fri natur på Vestervanggård Frugtplantage, og vi har også “drevet” en købmandsforretning i Skelund. Nu har vi BaZar Skelund som har 6 års fødselsdag i november 2017 samt Stald Solgården, Virksomhedscenter Øst og flere ting i støbeskeen. 🙂

Tillidsposter og politiske hverv:

  • Politiske styregruppe for NAU
  • Danske Regioner regionale udvalg., ENVE og CIVEX i Bruxelles
  • Regionsudvalget i EU
  • Kontaktforum for handicap i RN
  • Formand for Fonden Landbo
  • Repræsentant i Eniig, og Mariagerfjord Erhvervsråd

Erhvervserfaring:

Elektriker, Jydsk Telefon, TDC, HF, salguddannelse, tillært frugtavler og pædagog. Selvstændig gårdejer siden 1986.  Vi bor på en gammel frugtplantage og har udlejninger af bygninger og lejligheder, og jeg har igennem en periode på 8 år arbejdet med anbragt unge mennesker på institution og den fri natur.

Politisk forløb:

  • Region Nordjylland, Regionsrådet, valgt i 2010-2013 og genvalgt 2014-2017 samt 2018-2021.
  • Byrådsmedlem i Hadsund Kommune 1994-1997 og Mariagerfjord  Kommune 2006- 2009. Jeg genopstillede ikke pga. travlhed, eget liv og forretning